Om Foreningen

Kolonihaveforeningen Eskelund er en frivillig forening.

Det betyder, at alt arbejde foretages af frivillige og er ulønnet. Bestyrelsens rolle er at sikre et godt miljø for alle kolonister og at der skabes et fællesskab, hvor vi alle kan blomstre. Vi har forskellige aktiviteter, der er med til at styrke sammenholdet, som er vigtigt for os.

Vi har også frivillige hjælpere. Disse engagerede medlemmer varetager forskellige faste funktioner, såsom pasning af grønne områder, udlejning af fælleshus, eftersyn af vandforsyning m.m. En arbejdskraft som betyder meget for foreningens daglige drift.

Foreningen er medlem af Kolonihaveforbundet for Danmark, som er en landsdækkende organisation for kolonihaveforeninger.

En forening kan ikke drives uden regler og vedtægter - heller ikke en kolonihaveforening.

Vi ved det jo alle sammen.

Skal vi have et samfund til at fungere, kræver det, at der er love og regler.

At være kolonist, ja, så er du også omfattet af vedtægter og regler - alle lavet for at vores lille samfund kan fungere og at vi overholder regler, som det omgivende samfund kræver af os.

Vi er et lille samfund i samfundet. Derfor har vi spilleregler - mest for vores egen skyld og lidt for andres.


Eskelund Kolonihaveforening

  • 7430 Ikast
  • Danmark
  • CVR: 33541287
Location Map

System til ejer-, andel-, grundejer- og alle andre typer af foreninger administreret af boligforeningsweb.dk (Globalt: anyhoa.com)